Alle Kirkenet-pc'er vil fremover have en levetid på seks år i stedet for de sædvanlige fire år, men garantien forbliver på fire år.
Det betyder, at din Kirkenet-pc kan bruges i op til seks år, men efter de første fire år vil du være udenfor garantien, som normalt dækkes af vores fireårige aftale med ATEA.
Gælder dette for min Kirkenet-pc?
Ja. Aftalen er tilbagevirkende, så pc'er, der skulle have været udskiftet i år, vil faktisk have en levetid, der er to år længere end de tidligere fire år.
Kan min pc stadig udskiftes inden for de sædvanlige fire år?
Ja. Du kan skifte din pc når som helst, uanset om det er efter to måneder, fire år, eller om du vælger at bruge den helt indtil den sidste dag af de seks år.
Bliver pc'en stadig supporteret efter de fire år?
Ja. IT-support vil fortsat supportere softwaren på computeren (f.eks. Windows, Microsoft Word osv.) og hjælpe med at løse problemer. Vi kan også hjælpe med at afgøre, om en fejl er en software- eller hardwarefejl. Ved hardwarefejl udenfor garantiperioden skal omkostningerne dog dækkes af institution der ejer computer (f.eks. Menighedsrådet, Stiftet, osv.).
Hvad gør man, hvis pc'en går i stykker udenfor de fire års garanti?
IT-support hjælper gerne med at finde ud af, hvad der skal gøres, hvis pc'en går i stykker efter de fire år. Du kan beslutte, om det er værd at få en hardwarefejl repareret hos en lokal pc reparationsbutik (f.eks. skifte en tast eller en defekt skærm), eller om det bedre kan betale sig at købe en ny.
Min Kirkenet-pc skal til reparation - hvad skal jeg være opmærksom på?
Af sikkerhedsmæssige grunde må du ikke udlevere brugernavn og kodeord eller bitlocker kode i forbindelse med en reparation.
Husk at alle dine arbejdsdokumenter og andet data du ikke vil miste skal være gemt på dit OneDrive inden at du tager din PC med til reparation.
Hvis du gerne vil vide mere om hvordan man gemmer ting på OneDrive så kan du læse mere om i vejledningen: Kom godt i gang med OneDrive på Kirkenettet
Hvordan finder jeg udløbsdatoen af min Kirkenet-pc?
På alle Kirkenet-pc'er er der et klistermærke med en talrække af ti cifre klisteret på maskinen (på låget af bærbarer eller forsiden af stationære). Det er hvad vi i supporten kalder "Anlægsnummeret". I selve talrækken indikerer cifrene to t.o.m. fem købsdatoen, eksempelvis: 2209. 22 indikerer købsår (2022) og 09 indikere købsmåned (September). Ved at tilføje seks til købsåret kan du regne dig frem til det år og måned som computeren udløber i.
Hvis du gerne vil vide hvad de andre cifre i Anlægsnummeret betyder så læs artiklen: Hvornår skal computeren udskiftes?