Du kan se flere oplysninger ud fra din kirkenet computers anlægsnummer. En af de ting du kan se er hvornår den skal udskiftes. Her er en kort gennemgang af hvordan du læser anlægsnummeret.
Anlægsnummeret findes på et klistermærke uden på din computer, hvis det er en bærbar sidder det på låget, hvis det er en stationær sidder det på siden eller toppen af computeren.
Anlægsnummeret består i alt af 9 cifre adskilt af mellemrum.
Vi benytter i tabellen nedenfor anlægsnummer 5 2209 1 009 som eksempel
1: Betaler |
Det første ciffer indikerer hvem der har betalt for computeren. 1: Computeren er betalt af fællesfonden (gammel ordning kun gældende for computere købt før 1/1 2020) 2: Computeren er betalt af menighedsrådet. (gammel ordning kun gældende for computere købt før 1/1 2020) 3: Computeren er betalt delvist af fællesfonden og delvist af menighedsrådet (gammel ordning kun gældende for computere købt før 1/1 2020) 4: Betalt af institutionen som computeren tilhører 5: Tilhører Folkekirkens it |
1903: Købsdato | Disse cifre angiver købstidspunkt i formatet ååmm dvs 2209 betyder computer er købt i September 2022 |
1: Udstyrstype |
Dette ciffer angiver anlægstype, 1: Computer 2: Skærm 3: Printer |
003: løbenummer | De sidste 3 cifre er løbenummer. |
Hvornår skal min pc udskiftes?
En Kirkenet pc skal senest udskiftes når den er seks år gammel. Så hvis du kigger på købsdatoen kan du blot lægge seks år til, i eksemplet ovenfor vil computeren med købsdato 2209 derfor skulle udskiftes i September 2028.