Afhentning af gammelt IT udstyr
Det er nu muligt at få afhentet udtjent IT-udstyr via Folkekirkens IT, som har indgået en frivillig aftale med El Recycling.
Aftalen gælder for alle på Kirkenettet – herunder stifter, provstier, sogne, menighedsråd, FUV m.fl. – og sikrer gratis afhentning samt miljørigtig bortskaffelse af udstyret.
Indsamling af udstyr før afhentning
For at gøre afhentningen så smidig og effektiv som muligt, anbefales det, at udstyret samles ét sted eller på få centrale lokationer inden for hvert stift, før El Recycling kontaktes.
Dette bidrager til en hurtigere proces og reducerer behovet for afhentning på mange adresser med mindre mængder udstyr.
Sådan får I afhentet IT udstyr
Det kræver følgende trin at få afhentet udstyr:
- Saml alt udstyret på én lokation eller opret fælles opsamlingssteder
- Udfyld den vedhæftede blanket - Klik her for at downloade blanketten
- Send blanketten til Casper@elrecycling.dk
- El Recycling kontakter jer for at aftale tidspunkt for afhentning
- Udstyret afhentes uden beregning
NB: Der er hverken udgifter eller indtægter forbundet med afhentningen.
El Recycling sørger for
Ved afhentning håndterer El Recycling følgende:
- Datasletning med tro- og loveerklæring
- Miljørigtig behandling og bortskaffelse
- Afhentning uden omkostninger
Tilvalg (frivilligt)
Det er muligt at tilkøbe et fysisk sletningscertifikat:
- 49 kr. pr. enhed
- Betales af den enhed, der bestiller afhentningen
Vigtigt før I afleverer udstyr
Inden I bestiller afhentning af IT-udstyr, er det vigtigt at sikre, at udstyret reelt er udtjent og ikke længere kan anvendes til KM-relaterede opgaver.
KM-computere har som udgangspunkt:
- 4 års garanti (gælder ikke ved selvforskyldte skader)
- En forventet levetid på op til 6 år i KM-regi
Vi befinder os samtidig i en periode, hvor der kan være begrænset tilgængelighed af nye KM-computere grundet udfordringer i vores forsyningskæde. Det er derfor vigtigt, at I nøje vurderer behovet, inden udstyr sendes til bortskaffelse.
Alternativ anvendelse af udstyr
Selvom en KM-computer ikke længere er egnet til KM-mæssige arbejdsopgaver, kan den fortsat have værdi i andre sammenhænge.
Computeren kan eksempelvis klargøres til privat eller mindre krævende brug, hvor der ikke stilles krav om en administreret KM-enhed. Det kan f.eks. være:
- Almindelig brug af Folkekirkens intranet
- Generel internet- og kontorbrug
Dette kan være en god måde at forlænge udstyrets levetid på, inden det endeligt udfases.
Kontrol af computerens alder
Hvis I er i tvivl om en computers alder, kan dette aflæses via KM-klistermærket på enheden.
Eksempel på anlægsnummer:
4-2004-1-111
- 20(år) | 04(måned) angiver år og måned for indkøb
Dette kan bruges som pejlemærke for, om enheden fortsat er inden for dens forventede levetid.