Klik på knappen Antal valgte medlemmer på oversigten i Valgsystemet for at komme over på en side hvor der skal angives det antal medlemmer der skal vælges til det kommende menighedsrådsvalg:
Denne side er forskellig alt efter om der er tale om et menighedsråd med et eller flere sogne.
Et sogns menighedsråd
Når der er tale om et menighedsråd der består af et sogn så fastsættes antallet af valgte medlemmer efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik.
Antallet udgør fem for det første tusinde (1000 = 5 medlemmer) og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde (1001 = 6 medlemmer), dog ikke over femten i alt.
På siden Antal valgte medlemmer er antal medlemmer blevet fastlagt ud fra folkekirkemedlemmer i jeres menighedsrådskreds og dette antal skal bekræftes af valgbestyrelsen.
På siden kan du se det antal medlemmer der skal vælges i jeres sogn og det antal folkekirkemedlemmer i sognet.
Tryk på knappen Antal bekræftet for at bekræfte antallet der skal vælges.
Bemærk at dette skal gøres senest den 2. maj.
Når antallet er bekræftet, bliver den gule tekstboks oppe i toppen hvid og den i bunden bliver erstattet med en grøn tekstboks hvor det tydeligt angår hvem og hvornår antallet blev bekræftet:
På oversigten kan det også nu ses hvornår antallet blev bekræftet:
Indtil antallet er bekræftet fremgår fristen:
Flersognsmenighedsråd
Når der er tale om et menighedsråd der består af to eller flere sogne, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet.
Antallet af valgte medlemmer kan højst fastsættes til summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende sogne enkeltvis er berettiget til, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til.
På siden Antal valgte medlemmer er der beregnet det mindste og det højeste antal medlemmer der kan vælges i sognet og valgbestyrelsen skal fastsatte antallet per sogn.
På eksemplet herovenover skal der mindst vælges 6 medlemmer i det fælles menighedsråd og max 11. Derudover skal der mindst vælges et medlemmet fra hvert sogn.
Tryk ind i felterne for at angive antallet der skal vælges per sogn:
Det er også muligt at overføre det beregnede antal medlemmer ved at trykke på knapperne i kolonnen Overfør antal:
Den røde tekstboks er synlig indtil alle disse krav er opfyldt og først når de er opfyldt er det muligt at indsende det antal medlemmer der skal vælges i menighedsrådet.
Husk at trykke på knappen Indsend antal for at bekræfte og indsende det valgte antal der skal vælges. Den røde tekstboks bliver erstattet med en gul tekstboks som minder dig om, at du skal trykke på knappen for at indsende antallet:
Bemærk at dette skal gøres senest den 2. maj.
Når antallet er indsendt, bliver den gule tekstboks oppe i toppen hvid og den i bunden bliver erstattet med en grøn tekstboks hvor det tydeligt angår hvem og hvornår antallet blev indsendt:
Når antallet er indsendt, kan det ses på oversigten hvornår antallet blev indsendt:
Indtil antallet er bekræftet fremgår fristen på oversigten: