Hvis I udsender nyhedsbreve på mail, vil vi anbefale jer at sende disse fra jeres eget domæne, eks. svarende til: nyhedsbrev@storekirke.dk Afsenderdomænet bør dermed ikke være svarende til: nyhedsbrev.storekirke@km.dk. Dette skyldes at sikkerheden på Kirkenettet, giver en begrænsning i muligheden for at sende af nyhedsbreve fra domænerne @km.dk og @sogn.dk.
Hvis I ikke har mulighed for at sende fra jeres eget domæne og stadig ønsker at sende nyhedsbreve med afsenderdomænet @km.dk eller @sogn.dk, så er det også muligt, at anvende værktøjer til udsendelse af nyhedsbreve. For nuværende er programmet Mailchimp godkendt på Kirkenettet, men hvis I anvender andre programmer end dette, så kan I anmode om godkendelse via denne mailadresse, it-kontoret@km.dk.
Åbn Mailchimps hjemmeside: https://mailchimp.com/
Mailchimp skal sættes op med det ønskede afsenderdomæne for, at I kan bruge enten @km.dk eller @sogn.dk som afsender.
I skal først starte med at oprette en konto til Mailchimp – det er muligt at oprette en gratis konto – og under kontoens indstillinger vælger I afsenderdomænet (Verify Your Domain).
Efter indlogning kan I benytte dette link for at komme til punktet om opsætning af afsenderdomæne: https://us8.admin.mailchimp.com/account/domains/
Bemærk at Folkekirkens It ikke kan yde nogen support på Mailchimp.