Ligesom det er muligt at sætte et autosvar på din egen postkasse er det også muligt at sætte det på en sognepostkasse. Proceduren for at gøre det er dog noget anderledes, da det skal gøres fra webmail i stedet for fra outlook programmet på din Kirkenet pc.
Når man sætter autosvar på en provstipostkasse, som er opsat til direkte overførsel til F2, så vil autosvaret fungere på samme måde som hvis det var en almindelig postkasse.
Trin 1: Åbn Folkekirkens IntraNet og Login.
Trin 2: Klik på knappen Din post på forsiden af den lukkede del af Folkekirkens IntraNet.
Trin 3: Når du kommer ind i webmailen skal du i øverste højre hjørne af skærmen klikke på cirklen hvor der enten er dit billede eller dine initialer.
Trin 4: I boksen der kommer frem klikker du på Åbn en anden postkasse.
Trin 5: I boksen Åbn en anden postkasse indtaster du navnet på postkassen du ønsker at sætte autosvar på.
Trin 6: Når du er inde i postkassen du ønsker at sætte autosvar på skal du klikke på tandhjulet i menuen øverst til højre.
Trin 7: I menuen der kommer frem vælger du Se alle outlook indstillinger.
Trin 8: I menuen indstillinger der kommer frem klikker du på punktet Autosvar.
Trin 9: Udfyld de ønskede felter for autosvaret.
- Hvis autosvaret skal være tidsbegrænset skal du huske at sætte flueben i Send kun svar i en periode (og udfylde starttidspunkt og sluttidspunkt).
- Hvis du ønsker at afsendere der ikke har en KM mailadresse også skal modtage autosvar skal du huske at sætte flueben i Send autosvar udenfor organisationen, og skrive en meddelelse i feltet feltet nedenfor.
Trin 10: Klik på Gem.