Ved hjælp af funktionen "Automatisk svar" kan du opsætte Outlook til at besvare indkomne mail med en autobesvarelse, når du er på ferie eller ved andet fravær.
Trin 1: Vælg fanen Filer, og vælg Oplysninger og klik på knappen Automatisk Svar
Trin 2: Marker Send autosvar, og sæt hak i Send kun i dette tidsinterval. Vælg Starttidspunkt: og Sluttidspunkt:.
Trin 3: Du skal nu vælge en besked, der gælder internt. Det gør du ved at vælge Fanen I min organisation, som omfatter alle personer med en km.dk email-adresse.
Trin 4: Udfyld brødteksten for dit automatiske svar.
Trin 5: Derefter kan du vælge en besked, der gælder eksternt. Det gør du ved at vælge fanen Uden for min organisation. Den omfatter personer, som ikke har en km.dk e-mailadresse.
Trin 6: Du bestemmer selv, om du ønsker at sende en ekstern besked. Du slår den til og fra ved at tilføje eller fjerne hakket i Send autosvar til personer uden for min organisation. Du kan se på fanebladet i parentesen, om den er slået til eller fra.
Hvis du slår det eksterne auotosvar til, skal du vælge mellem Kun mine kontaktpersoner, som omfatter personer i dit private adressekartotek Kontaktpersoner, eller Alle uden for organisationen, som omfatter alle personer , der ikke har en km.dk email-adresse.
Trin 7: Skriv den tekst, du ønsker som autosvar for eksterne personer i tekstfeltet.
Trin 8: Klik på knappen OK, når du har sat de ønskede indstillinger og indtastet dit/dine autosvar.
Tip: Du kan til hver en tid slå din Automatisk svar fra ved at åbne den som vist i punkt 1 og markere Send ikke autosvar.