Det nye attestpapir er meget blankt og glat, og dette kan nogle gange resultere i at hvis man printer en attest ud, så er udskriften ikke helt brændt fast. I denne vejledning finder du to mulige løsninger til problemet.
Løsning 1 er at man retter opsætningen pr. udskrift. Fordelen her er at man kan være fleksibel med at printe hhv. normale ting, og attester på samme printer. Ulempen her er så at man hver gang skal ind og rette indstillingerne når man skal udskrive en attest.
Løsning 2 er at man dedikerer én printer til kun at kunne én ting - At printe attester. Her er fordelen at man ikke skal ændre noget og at man bare kan printe uden videre, men det betyder så også at det kun vil se rigtigt ud på attestpapir og ikke almindelig A4-ark eller lign. papirtyper.
Bemærk: Der bliver taget udgangspunkt i en enkelt HP printer model i denne vejledning, men på tværs af modeller er skridtene de samme.
Løsning 1: Ændring af Indstilling pr. attest udskrift
Trin 1: Når du har fundet på PDF-dokument med din attest frem, og har klikket på Print-ikonet så kommer der en boks der ser ud som nedenfor. I den boks skal du klikke på knappen Egenskaber.
Trin 2: I pop-up vinduet, der kommer frem skal du klikke på Genveje.
Trin 3: Klik på feltet Papirtype: så kommer der en drop-down menu. Her vælger du Mellemkraftigt.
Trin 4: Tjek at der står "Mellemkraftigt" under "Papirtype:". Derefter skal du klikke på OK knappen, når man har gjort det så forsvinder "Egenskaber for" menuen og så er du tilbage til "Udskriv" fanen.
Trin 5: Nu kan du så navigere ned til højre hjørne af vinduet og klikke på Udskriv.
Løsning 2: Ændring af indstilling på selve printeren, ikke pr. gang
Trin 1: Find Windows-ikonet i bunden af din skærm (på "Proceslinjen") og klik på det.
Trin 2: Derefter skal du klikke på Indstillinger
Trin 3: I "Indstillinger" skal du klikke på punktet Bluetooth og Enheder.
Trin 4: I listen af indstillinger skal du klikke på Printere og Scannere.
Trin 5: Her vælger du den printer der skal være jeres dedikerede "Attestprinter".
Trin 6: Når du har valgt en printer, vil du blive præsenteret for en menu med forskellige indstillinger. I denne menu skal du klikke på Udskriftindstillinger. Når du har gjort det popper der et separat vindue frem.
Trin 7: I det nye vindue der popper op skal du trykke på fanebladet Genveje.
Trin 8: Når du har klikket på feltet "Papirtype:" kommer der en drop-down menu. I den skal du vælge punktet Mellemkraftigt.
Trin 9: Når du har sikret dig at der står "Mellemkraftigt" under "Papirtype:" så klikker du på Anvend.
Når så det er gjort, så skal man klikke på det røde kryds i øverste højre hjørne af vinduet
Så er man færdig, og printeren er nu klar til at man printer attestpapir med de korrekte indstillinger hver gang.