Introduktion
For at der må opbevares personoplysninger på en ekstern enhed, skal denne være krypteret. Alle Kirkenet-pc'er er krypteret med BitLocker, som også kan benyttes til at kryptere eksterne lagerenheder som fx USB nøgler eller eksterne harddiske. Se eventuelt vejledningen Kryptering af USB nøgler omkring hvordan du kan kryptere dine USB nøgler.
BitLocker kan dog ikke bruges på USB'er, der bruges til at scanne ned på, da vi ikke har kendskab til printere der kan håndtere BitLocker.
Til dette skal der anvendes en særlig type USB som gør brug af fysisk hardware kryptering, så den ikke er afhængig at printeren kan læse den.
Denne kan du bestille på vores bestillingsside.
Lamper
På den Verbatim USB som vi benytter, er der 4 lamper der indikerer hvilken status USB'en befinder sig i.
Orange: Viser, at du er i gang med at skifte adgangskoden.
Grøn: Viser, at USB'en er låst op og kan benyttes.
Rød: Viser, at den lige nu er låst og der ikke kan skrives til den.
Blå: Betyder, at den er tilsluttet og får strøm.
Den blå lampe skal lyse hele tiden når USB'en er tilsluttet. Hvis ikke den lyser er der noget galt, enten med USB'en eller den enhed den er tilsluttet. Orange bruges kun i forbindelse med opsætning eller rettelse af kode. Ved normal brug er det kun den grønne og den røde lampe man skal holde øje med da de viser om USB'en er låst eller åben. Den grønne lampe giver også et lille blink, hver gang der trykkes på en knap ved indtastning af kode, som indikation på, at trykket er registreret.
Førstegangs setup
Trin 1: Tilslut den krypterede USB til din computer. Den røde og den blå lampe skulle nu gerne begynde og lyse.
Trin 2: Indtast standard koden 00000 og tryk på Åben knappen. Den røde lampe skulle nu gerne blinke og derefter slukke, og den grønne skulle blive tændt.
Trin 3: Gå ind i Denne pc og se om du kan se at USB'en er tilsluttet. Hvis du kan se den der, er den nu funktionel.
Trin 4: Tryk på Lås knappen, og fjern USB'en, efter at den grønne lampe er slukket, og den røde er tændt igen. Efter du har kontrolleret at USB'en virker, skal koden skiftes. Skift koden ved at følge den næste vejledning.
Skift koden
Trin 1: Hold Lås knappen nede og tilslut USB'en til computeren, og hold den nede, indtil den røde og den orange lampe begynder at lyse. Slip så Lås knappen.
Trin 2: Skriv den nuværende kode. Hvis det er første gang er koden 00000. Tryk så på Åben knappen og vent på at den orange lampe slukker.
Trin 3: Den nye kode skal være mellem 5 og 12 karakterer. Undgå at bruge 5 ens tal som 55555 eller fortløbende tal som 12345. Tast den nye kode og afslut ved at trykke på Åben knappen.
Trin 4: For at åbne USB'en, tryk din nye kode igen og afslut ved at trykke på Åben . Den røde lampe skulle nu slukke og den grønne tænde. Du kan nu bruge den krypterede USB.
Trin 5: Når du er færdig med at bruge den, tryk på Lås knappen, før du fjerner den.
Brug USB'en til at scanne ned på
Trin 1: Tilslut USB'en til din scanner og vent på at den blå og den røde lampe begynder at lyse.
Trin 2: Tryk din kode ind på USB'en og afslut ved at trykke på Åben . Hvis koden er korrekt skulle den røde lampe gerne slukke og den grønne tænde.
Trin 3: USB'en er nu åben og klar til at der bliver scannet til den, eller lagt filer over på den.
Trin 4: Når du er færdig med at overføre til USB'en, tryk så på Lås knappen for at låse USB'en. Vent på at den grønne lamper slukker og den røde tænder. USB'en kan nu fjernes fra printeren.
Trin 5: Tilslut USB'en til din computer og åbn den, som før beskrevet. Udfør de handlinger du skal og lås den efterfølgende igen, ved at trykke på Lås , inden den fjernes.
Glemt kode
Hvis du glemmer koden, er der desværre ingen måde at åbne USB'en på, og alle filer på USB'en er tabt. Den eneste løsning er at gendanne USB'en, ved at slette den og opsætte en ny kode.
Trin 1: Hold knapperne 1 og 2 inde, og tilslut så USB'en, og hold dem nede indtil den røde lampe begynder at lyse.
Trin 2: Hold Lås knappen nede i ca. 5 sekunder indtil den orange lampe også tænder.
Trin 3: Den nye kode skal være mellem 5 og 12 karakterer. Undgå at bruge 5 ens tal som 55555 eller fortløbende tal som 12345. Tryk din nye kode ind og tryk på Åben knappen.
Trin 4: Tryk din nye kode ind igen, for at bekræfte den og afslut ved at trykke på Åben . Den orange lampe skulle nu slukke. Der er nu sat en ny kode på USB'en, men der skal stadig laves en ny partition på USB'en før der kan lægges filer over på den.
Trin 5: Tryk din nye kode, og tryk på Åben , for at låse USB'en op. Den røde lampe skulle gerne slukke og den grønne tænde. USB'en er nu låst op og klar til at blive opsat.
Trin 6: Når du kan skifte imellem at den røde og den grønne lampe lyser, ved at taste din kode, er koden blevet nulstillet. Kontakt supporten for at få genoprettet muligheden for at overføre filer til USB'en.