Trin 1: Inden du starter installation af en netværksprinter det en god ide at tildele dig selv administratorrettigheder, dette gøres ved at følge vejledningen Hvordan får jeg administratorrettigheder til at køre og installere programmer, apps og software
Trin 2: Tilslut printeren til routeren med et netværkskabel, hvis ikke dette allerede er gjort.
Trin 3: Søg efter printere og scannere og klik på den når den kommer frem i søgningen.
Trin 4: Klik på den blå knap der hedder Tilføj printer.
Trin 5: Printeren skulle nu komme frem på listen. Vælg den og lad Windows installere den. Herefter skulle den være installeret.
Hvis ikke den kommer frem skal du klikke på Tilføj manuelt, nederst i listen, og fortsætte til trin 6.
Trin 6: Vælg Tilføj en printer ved hjælp af IP-adresse eller værtsnavn, og klik på Næste.
Trin 7: Sørg for at den står på TCP/IP-enhed. Ret det hvis ikke det allerede står rigtigt.
Trin 8: Indtast IP adressen på printeren. IP adressen findes på printeren ved at se under dens netværksindstillinger eller udskrive en konfigurationsside. Se printerens manual. IP adressen er 4 tal adskilt af punktummer og oftest vil den starte med 192.168.1 men dette variere afhængigt af det netværk printeren er tilsluttet. Klik på Næste.
Trin 9: Printeren bliver nu fremsøgt.
Trin 10: Vælg hvad det er for en printer. Dette er specifikt til producenten. Hvis du er i tvivl så tag Generic / Text Only, den burde virke til det meste, selvom der måske kan mangle funktioner. Hvis du har den specifikke driver klar, skal du trykke på Har diskette/cd... og der navigere til driveren og vælge den.
Trin 11: Navngiv printeren. Standard er navnet på den driver der er valgt, men du kan kalde den noget der giver mere mening i forhold til din printer. Klik på Næste når det er gjort.
Trin 12: Hvis printeren skal være din standard printer skal der være flueben i Vælg som standardprinter. Klik på Udskriv en testside og hvis denne bliver printet er printeren nu installeret. Klik på Udfør for at afslutte installationen.
Printeren skulle nu være installeret og klar til brug. Hvis driveren ikke er på listen og den generiske ikke virker skal du gå ind på producentens hjemmeside og finde den rigtige PLC6 driver og hente den og udpakke den. Afhængigt af hvad det er for en pakke kan man installere printeren ved at køre den fil man har hentet, eller også skal du gentage processen og i trin 10 vælge Har diskette/cd... og vælge din driver. Vær opmærksom på at det er vigtigt at du kun henter driverne direkte fra producentens hjemmeside, og ikke fra en tilfældig side, da disse ofte indeholde vira.