Hverken stationære eller bærbare computere har i dag indbygget DVD drev. Dette kan dog tilkøbes.
Det er dog sådan at selvom man kobler et eksternt drev til computeren kan den ikke som udgangspunkt afspille DVD film, da Microsoft har fjernet denne funktionalitet fra Windows 8 og fremad. Man skal derfor installere et program til afspilning af DVD film. På Kirkenettet er gratisprogrammet VLC godkendt til dette formål.
Installer programmet:
Trin 1: Hent programmets installationsfil fra VLCs officielle hjemmeside.
Trin 2: Tildel dig selv administratorrettigheder til at installere programmet ved at følge vejledningen Hvordan får jeg administratorrettigheder til at køre og installere programmer, apps og software.
Trin 3: Åbn installationsfilen du netop har hentet og følg vejledningen på skærmen.
Sådan afspiller du en DVD med VLC
Trin 1: Sæt DVD'en i drevet.
Trin 2: Åbn VLC programmet
Trin 3: I menuen Medier vælger du Åbn disk
Trin 4: Klik på Afspil