Folkekirkens It har som noget nyt åbnet for mulighed for at du kan benytte Windows Hello på din Kirkenet-pc. Dette betyder at du fremover kan benytte en pinkode eller ansigtsgenkendelse, som du kender fra din smartphone, til at logge på computeren.
Pt. er det begrænset hvor mange computere der understøtter brug af Kamera til Windows Hello, så for de fleste vil det pt. kun være muligt at opsætte brug af pinkode.
Når Windows Hello bliver aktiveret på computeren vil du når maskinen starter op blive mødt af nedenstående skærmbillede. Hvis du vælger at aktivere det vil du derefter skulle følge denne vejledning. Hvis du vælger at springe det over vil du altid kunne aktivere Hello senere fra computerens indstillinger, du kan se hvordan i anden del af denne vejledning.
Vigtigt: Windows Hello virker kun på den enhed (PC), hvor det er opsat.
Det betyder, at din PIN eller biometriske login (ansigtsgenkendelse/fingeraftryk) ikke kan bruges på andre enheder.
Sådan aktiverer du Windows Hello ved opstart
Til opsætningen af Windows Hello skal du bruge Microsoft Authenticator appen.
Trin 1: På det første billede du bliver mødt af skal du klikke på Ja konfigurer hvis du ønsker at opsætte Windows Hello.
Hvis din computer ikke har et kamera der understøtter Windows Hello vil du muligvis blive mødt af en besked om at der er gået noget galt, dette skal du blot klikke Spring over i øjeblikket til, du vil stadig kunne opsætte brug af pinkode til at logge på.
Trin 2: Du skal nu logge på din Kirkenet konto. Klik på OK for at starte dette.
Trin 3: Du bliver nu bedt om at logge på din konto ved at indtaste nummeret fra skærmen i Authenticator appen på din telefon.
Trin 4: Du bliver nu bedt om at vælge en pinkode. Indtast koden i begge felter og klik herefter på OK.
Bemærk at koden skal være på mindst 6 tal. Hvis du ønsker at benytte bogstaver i pinkoden kan du sætte flueben i Medtag bogstaver og symboler.
Trin 5: Du er nu færdig med at opsætte Windows Hello. Hvis du ønsker at ændre hvordan du logger på kan du læse om hvordan du gør dette nedenfor.
Ret indstillinger for Windows Hello
For at rette dine indstillinger for brug af Hello skal du åbne appen indstillinger på din computer.
Trin 1: Klik på startknappen og find klik her på punktet indstillinger
Trin 2: I indstillinger vælger du menupunktet Konti og herefter Indstillinger for logon
Trin 3: Du har her mulighed for at aktivere login med kamera eller fingeraftryk hvis din computer understøtter det, samt mulighed for at ændre din Pinkode.