Der er mange måder, som folk prøver at begå svindel på internettet. En af dem er, at de forsøger at lokke dig ind på websider, der udgiver sig for at være andet, end de er.
Derfor er det en god idé at vide, hvordan man ser, hvilken adresse man er på vej til at besøge.
Alt efter hvor du har linket fra, er det forskelligt, hvordan du ser, hvilken adresse der gemmer sig bag det.
Se link i en browser
I en browser som f.eks. Microsoft Edge, Firefox , Safari eller Google Chrome vil der, når du holder musen over et link altid i nederste venstre hjørne, blive vist, hvilken adresse der gemmer sig bag linket.
Bemærk, hvis du benytter Safari på en Mac, skal du aktivere funktionen i menuen vis og vælge vis statuslinje for at aktivere denne funktion.
Eksempel:
Se link i Outlook-programmet
I Outlook kan du se, hvilken adresse der gemmer sig bag et link ved at holde musen over linket.
Eksempel:
Sådan læses en webadresse
Når du nu ved, hvor du kan se, hvilken adresse der gemmer sig bag et link, er det også nødvendigt at lære, hvordan man læser denne adresse, samt hvordan man ser, om den ser reel ud.
Vi benytter adressen til denne artikel som eksempel (du kan prøve at holde musen over adressen for at se, hvor den peger hen) https://support.kirkenettet.dk/hc/da/articles/4413295115154.
Adressen kan deles op i tre dele, hvoraf den vigtigste er domænet:
Protokol | Domæne | Fillokation |
https:// | support.kirkenettet.dk | /hc/da/articles/4413295115154 |
Domæne
Domænet består af flere dele opdelt af punktummer.
I ovenstående eksempel vil domænet være support.kirkenettet.dk og være delt op som følger:
Subdomæne | Domænenavn | Domæneendelse |
support | kirkenettet | dk |
Domæneendelsen
Vi starter bagfra, hvor der står .dk. Dette betyder, at siden er registreret i Danmark.
Allerede her skal du være opmærksom, hvis f.eks. en mail udgiver sig for at komme fra et dansk firma, men slutter på et andet lands domæneendelse som f.eks. .fi for Finland, er det værd at være mere opmærksom. Dette betyder ikke nødvendigvis, at det er svindel, men der er grund til at være opmærksom.
Der er mange forskellige domæneendelser, og nogle mere gængse end andre. F.eks. er den nok mest berømte .com, som blot indikerer, at adressen tilhører et kommercielt foretagende.
Du kan finde en komplet liste over domæneendelser, og hvad de dækker over på Wikipedia.
Domænenavnet
Før domæneendelsen kommer domænenavnet. Her skal du blot være opmærksom på, at det stemmer overens med, hvem du forventer at skulle kommunikere med. Hvis det f.eks. er Folkekirkens it, som du skal finde en information fra, må man forvente, at domænenavnet indeholder noget om folkekirken. Igen er det ikke ensbetydende med, at det er svindel, hvis ikke domænet stemmer overens med afsender. F.eks. kan en webshop godt pege hen på en anden side, som håndterer betalinger, når man skal betale for sine varer i indkøbskurven.
Subdomæner
Før selve domænenavnet kommer et eller flere subdomæner, som f.eks. www, support, blog eller news. Disse kan være praktiske at benytte, hvis man ønsker at dele sin side op i flere sektioner. Der er ikke umiddelbart noget at holde øje med i forhold til sikkerhed og subdomæner.
Protokol
Protokol angivelsen er forholdsvist teknisk og ikke noget, som vi skal se meget på. Det vigtige at vide her er, at der er to protokoller, som du skal være opmærksom på - http og https.
HTTP er ukrypteret, dvs. kommunikation med siden er ikke sikret, og du skal derfor aldrig dele nogle oplysninger med en side, der starter med HTTP. Der er ikke noget galt i at læse de informationer, der står på siden, men du skal aldrig give oplysninger til siden.
HTTPS er krypteret, dvs. al information, som du sender til siden (f.eks. brugernavn., kodeord, betalingsoplysninger m.v.), sendes sikret til siden, hvilket gør dine oplysninger meget sværere at opsnappe for en kriminel. Når der ud for adressen på et websted er en hængelås, betyder det, at den benytter HTTPS.
Fillokation
Dette angiver, hvor siden, som du besøger, befinder sig på domænet. Generelt er der ikke noget at holde øje med her, da filen findes på et domæne, du allerede har fundet ud af, om du har tillid til.