Man kan med jævne mellemrum opleve at modtage mails hvor afsenderen udgiver sig for at være en anden. Det kunne f.eks. være en mail fra en "kollega" eller "bekendt" der beder om penge, køb af gavekort eller brugernavne/adgangskoder. I de tilfælde er det vigtigt at sikre sig, at det er den rette man kommunikerer med. Det kan man f.eks. gøre ved at kontakte vedkommende på en måde man kender i forvejen, f.eks. på telefonen eller via en mailadresse man har i adressekartoteket i forvejen.
Hvis man konstaterer, at det er et forsøg på svindel, at det er en afsender der udgiver sig for at være en anden, er det hvad der omtales som Phishing og skal rapporteres via den indbygget Rapportér funktion i Outlook.
Vælg derfor den omtalte e-mail i Outlook, klik på Rapportér-knappen i fanen og vælg Rapportér phishing. Dette rapportere afsenderen til Kirkenettets e-mail server og sletter beskeden.
Dette er især vigtig hvis man kan se, at mailen er sendt til flere mailadresser på Kirkenettet (@km.dk).
Hvis det ikke er en Phishing e-mail men en spam e-mail, f.eks. et nyhedsbrev du ikke har tilmeldt kan du benytte Rapportér uønsket mail. Dette vil flytte e-mail til ’Uønsket mail-mappen’ i Outlook.
Hos flere udbydere af mailadresser, f.eks. Google, kan man også anmelde afsenderen, så kontoen kan blive lukket permanent. Fremgangsmåden for dette er forskellig fra udbyder til udbyder, men Google anvender f.eks. denne formular:
Anmeldelse af hotmail, live.dk, live.com og outlook.com adresser skal ske på mail til abuse@hotmail.com
Hvis det er fra en Yahoo mailadresse skal den anmeldes ved at klikke på "report it to Yahoo directly" på siden Report abuse or spam on Yahoo
Taget fra Brug tilføjelsesprogrammet Rapportér meddelelse - Microsoft Support Hvad er uønsket mail? Hvad er phishing? |