Der kan i øjeblikket opleves et øget antal forsøg på at franarre brugere deres loginoplysninger.
Mailen kunne f.eks. se således ud:
Der er heldigvis flere ting, du selv kan gøre, for at passe på dine personlige oplysninger.
Først og fremmest - Brug din sunde fornuft!
Klik aldrig på links eller tilføjede filer i e-mails, SMS'er og beskeder i sociale medier, uden at du er absolut sikker på, at beskeden kommer fra en, du kender. Uanset hvilket fantastisk tilbud afsenderen kommer med, så er der stor risiko for, at et klik kan give en hacker mulighed at lægge en virus på din computer eller telefon, der stjæler dine brugernavne og passwords.
Hvis du klikker på links i en mail og efterfølgende bliver bedt om at afgive oplysninger, f.eks. hvis du bliver bedt om at logge på din Microsoft O365 konto, så skal du også være ekstra opmærksom. Et logo fra netbank, MitID eller Microsoft er ikke nødvendigvis en garanti for, at du er kommet til en reel hjemmeside.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt en mail eller en hjemmeside er reel eller hvis du har spørgsmål til sikkerhed på Kirkenettet, så må du meget gerne oprette en sag til supporten via linket nederst på denne side.