Indhold
Generelt om Valgsystemet
Når du åbner valgsystemet kommer dette skærmbillede frem:
I toppen står dit navn i rubrikken helt til højre, til venstre for dit navn kan du vælge imellem de menighedsråd du har en tilknytning til og til højre for dit navn kan du se generelle informationer om Valgsystemet.
Klik på i’et for at læse om hvordan du får adgang, vejledning og support til systemet:
Klik på i’et igen for at skjule informationerne igen.
Hjælpeknapper
Oppe i højre hjørne på hver side i Valgsystemet findes der en hjælpeknap med vejledning om netop den side du står på. Klik på knappen for at folde teksten ud og klik på knappen igen for at folde teksten sammen:
Tekstbokse med farver
Der er tre forskellige tekstbokse, som du vil kunne se i Valgsystemet; rød, gul og grøn.
Den røde tekstboks er for at gøre dig opmærksom på at der er noget forkert på siden som gør at du ikke kan komme videre.
Den gule er for at gøre dig opmærksom på noget eller hjælpe dig med at huske noget.
Den grønne er så for at vise når noget er gennemført.
Vælg dit menighedsråd
Til højre for dit navn i toppen, kan du vælge mellem de menighedsråd, som du har en tilknytning til.
Vælger du et menighedsråd, som du mangler rettigheder til i Valgsystemet, så får du følgende besked:
Læs nærmere i vejledningen Adgang til Valgsystem om hvordan du får adgang.
Oversigten i Valgsystemet
Når du har valgt et menighedsråd, som du har adgang til Valgsystemet for vil du se nedenstående side.
Dette er oversigten for Valgsystemet og viser alle dele af systemet. Der bliver løbende åbnet op for de forskellige dele efterhånden som de bliver relevante.
Tryk på kasserne for at komme ind på den ønskede del.
Angiv antal medlemmer
Klik på knappen Angiv valgte medlemmer på oversigten for at komme over på en side hvor der skal angives det antal medlemmer der skal vælges til det kommende menighedsrådsvalg:
Denne side er forskellig alt efter om der er tale om et menighedsråd med et eller flere sogne.
Et sogns menighedsråd
Når der er tale om et menighedsråd der består af et sogn så fastsættes antallet af valgte medlemmer efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik.
Antallet udgør fem for det første tusinde (1000 = 5 medlemmer) og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde (1001 = 6 medlemmer), dog ikke over femten i alt.
På siden Antal valgte medlemmer er antal medlemmer blevet fastlagt ud fra folkekirkemedlemmer i jeres menighedsrådskreds og dette antal skal bekræftes af valgbestyrelsen.
På siden kan du se det antal medlemmer der skal vælges i jeres sogn og det antal folkekirkemedlemmer i sognet.
Tryk på knappen Antal bekræftet for at bekræfte antallet der skal vælges.
Bemærk at dette skal gøres senest den 1. maj.
Når antallet er bekræftet, bliver den gule tekstboks oppe i toppen hvid og den i bunden bliver erstattet med en grøn tekstboks hvor det tydeligt angår hvem og hvornår antallet blev bekræftet:
På oversigten kan det også nu ses hvornår antallet blev bekræftet:
Indtil antallet er bekræftet fremgår fristen:
Flersognsmenighedsråd
Når der er tale om et menighedsråd der består af to eller flere sogne, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet.
Antallet af valgte medlemmer kan højst fastsættes til summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende sogne enkeltvis er berettiget til, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til.
På siden Antal valgte medlemmer er der beregnet det mindste og det højeste antal medlemmer der kan vælges i sognet og valgbestyrelsen skal fastsatte antallet per sogn.
På eksemplet herovenover skal der mindst vælges 6 medlemmer i det fælles menighedsråd og max 11. Derudover skal der mindst vælges et medlemmet fra hvert sogn.
Tryk ind i felterne for at angive antallet der skal vælges per sogn:
Det er også muligt at overføre det beregnede antal medlemmer ved at trykke på knapperne i kolonnen Overfør antal:
Den røde tekstboks er synlig indtil alle disse krav er opfyldt og først når de er opfyldt er det muligt at indsende det antal medlemmer der skal vælges i menighedsrådet.
Husk at trykke på knappen Indsend antal for at bekræfte og indsende det valgte antal der skal vælges. Den røde tekstboks bliver erstattet med en gul tekstboks som minder dig om, at du skal trykke på knappen for at indsende antallet:
Bemærk at dette skal gøres senest den 1. maj.
Når antallet er indsendt, bliver den gule tekstboks oppe i toppen hvid og den i bunden bliver erstattet med en grøn tekstboks hvor det tydeligt angår hvem og hvornår antallet blev indsendt:
Det er dog fortsat muligt at ændre i antallet og indsende et nyt antal per sogn indtil 1. maj.
Efter fristen låses for indtastning og det bliver ikke muligt at rette i tallene.
Når antallet er indsendt, kan det ses på oversigten hvornår antallet blev indsendt:
Indtil antallet er bekræftet fremgår fristen på oversigten:
Indtastning af konstitution
Når du er inde i valgsystemet og har valgt dit menighedsråd, vælger du menupunktet "Konstituering"
På denne side kan du indtaste den konstituering I har foretaget.
Giv medlemmerne roller ved at vælge den ønskede rolle i kolonnen Roller ud for en bestemt person.
Nogle roller kan varetages af én og samme person, men ikke alle:
- Formanden må ikke samtidig være Næstformand, kirkeværge, kasserer eller bemyndiget
- Kirkeværgen må ikke samtidig være bygningskyndig.
Desuden kan nogle af rollerne varetages af personer, der ikke er medlem af menighedsrådet. Det drejer sig om rollerne som:
- Kirkeværge
- Sekretær
- bygningskyndig
Endelig kan rollen som Kirkeværge varetages af forskellige personer i de menighedsråd, hvor der er flere kirker. Dog kan der indtil videre kun indtastes én kirkeværge.
Inden du påbegynder indtastningen vil der i den gule boks være oplistet de roller, som skal varetages af et valgt eller født medlem.
Tilsvarende vil der i den blå boks være oplistet de roller, som kan varetages af en person, der ikke er medlem af menighedsrådet.
Efterhånden som du indtaster konstitutionen, vil de roller, som du har tildelt, forsvinde fra den gule henholdsvis blå boks.
Tildel præsten en rolle
Hvis præsten skal tildeles en rolle i menighedsrådet, skal du først tilføje præsten til den øverste tabel, klik på knappen Tildel rolle.
Præsten flytter nu op i den øverste tabel, hvor du tildeler rolle, som du gjorde med de øvrige personer.
Fjern menighedsrådsmedlem
Tryk på denne knap ud for en person hvis vedkommende fratræder fra menighedsrådet.
Herefter vælger du Fjern medlem i vinduet som kommer frem.
Registrér orlov
Hvis et medlem går på orlov kan du registrere det i systemet ved at trykke på knappen ud for vedkommende og vælg Registrer som orlov i vinduet som kommer frem.
Indsend ændringer
Når alle registreringer er foretaget indsendes resultatet ved at trykke på knappen Indsend ændringer i bunden af siden.
Et vindue kommer frem med en opsummering af de ændringer der er registreret. Kontroller ændringerne og tryk Indsend ændringer hvis alt er som forventet, ellers tryk på Afbryd for at fortsætte registreringen.