Hvad er den digitale postkasse på virk.dk?
Det er den lovpligtige postkasse, som alle med et cvr.nr. skal anvende. Postkassen har været obligatorisk siden den 1/11-13 som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. I postkassen kommer post fra myndigheder.
Hvordan kommer jeg ind på virk.dk for at sætte vores digitale postkasse op?
Du skal bruge en medarbejdersignatur med NemID-administratorrettigheder. Det er kun NemID- administratoren, der kan sætte postkassen op. På virk.dk klikker du på Gå til den digitale postkasse til højre på forsiden.
Hvordan bestiller jeg en NemID- administrator?
Bestilling foretages på Nets siden Medarbejdersignatur.dk under punktet Bestil medarbejdersignatur. Du skal have menighedsrådets / provstiets cvr.nr. klar til bestillingen.
Jeg kan ikke længere komme på e-Boks fra menighedsrådets/ provstiets netbank.
Menighedsrådets NemID administrator skal logge på e-Boks, vælge Indstillinger, og under punktet Rettigheder skal NemID administratoren tjekke, om der står deaktiveret under Log på via virksomhedens netbank. Hvis dette er tilfældet, skal han/hun aktivere adgangen. Herefter burde du igen kunne gå på e-Boks fra netbanken.
Jeg er NemID administrator, men kan ikke administrere medarbejdere på www.efteruddannelse.dk i forbindelse med ansøgning om VEU-godtgørelse.
Efteruddannelse.dk står Undervisningsministeriet bag, og de har udarbejdet en vejledning, som du skal følge for at få rettighed til at administrere medarbejdere. Du kan finde vejledningen på efteruddannelse.dk
En medarbejdersignatur med NemID administratorrettigheder tildeles ikke automatisk administrationsrettigheder på www.efteruddannelse.dk, men du skal selv tildele dig disse rettigheder.
Hvorfor virker videresendelse af post fra virk.dk ikke, når jeg har skrevet menighedsrådets e-mailadresse xxxx@sogn.dk på virk.dk?
Det skyldes, at du skal skrive e-mailadressen på den fælles fordelingspostkasse, hvorfra posten fra virk.dk automatisk videresendes til menighedsrådets officielle postkasse. E-mail adressen på fordelingspostkassen er mrpost@sogn.dk.
Menighedsrådet har modtaget en faktura på kr. 100 fra Nets DanID på CPR-tilknytning. Hvad betyder det?
Ved oprettelse af en medarbejdersignatur har I valgt at benytte servicen CPR-tilknytning og har indtastet et cpr.nr. på den person, som medarbejdersignaturen er oprettet til.
CPR-tilknytning koster kr. 100 i kvartalet, og der er som udgangspunkt ikke brug for denne service - kun ved ansatte i sundhedsbranchen samt i advokat- og ejendomsmæglerbranchen.
CPR-tilknytningen kan nedlægges af den, der er NemID administrator. Nedlæggelse foretages under punktet 'Selvbetjening' på Nets DanIDs hjemmeside.